Min store passion i tilværelsen er mennesker. Jeg synes at mennesker er det mest fantastiske at arbejde med i hele verden. Mit kald fandt jeg en aften for en del år siden hvor jeg spurge min eksmand om han ikke kendte det her med lysten og viljen til at hjælpe alle. Lysten til at tale med folk om deres udfordringer, lysten til at hjælpe med at finde en løsning – samt virkelig have troen på at jeg kunne være med til at ændre mange menneskers liv.. Hans reaktion bekræftede mig i at jeg nok havde en unik gave som jeg skulle gøre noget ved – og derfra gik det stærkt med at blive selvstændig. Jeg har været selvstændig siden 2011.

Jeg er fraskilt har to store børn og nyder i dag mit liv i Middelfart sammen med min kæreste. Jeg sætter stor pris på nærvær og ærlighed og nyder, at gå ture i Middelfarts skønne natur.
Mit livssyn er ekstremt positivt – og jeg vågner hver dag med et smil og føler virkelig jeg lever. Jeg har en fantastisk evne til at vende alt positivt og det gør en stor forskel i mit liv.

Før jeg blev selvstændig var jeg 12 år i Danisco (Dupont i dag) hvor jeg brugte det meste af min tid på at tale med ledere fra hele verden omkring deres mindset. Hvordan de kunne fremstå som ærlige autentiske ledere i en meget stor forandrings process. Evnen til at se muligheder og løsninger ved at inddrage sine medarbejdere i processen. Evnen til at turde vise de menneskelige sider i en hård periode – og stadigvæk have medarbejdernes respekt. Dette var faktisk startskuddet til mit eget ledelseskoncept;
Whystein – smid masken.

Jeg har altid været forundret over at alle mine chefer skulle ligne en Mr. Perfect. Slipset sad altid rigtig, den lyseblå skjorte var sirlig strøget og jakkesættet sad bare. De var alle super flinke personer – men jeg følte at de var bundet lidt på hænder og fødder . De havde en maske på – dengang havde jeg bare svært ved at sætte ord på – jeg kan bare huske jeg sagde til en af mine tidligere chefer – Hvorfor han altid skulle gøre alting korrekt?

Samtidig med dette har jeg altid synes det har været fantastisk at komme på arbejdet – jeg har aldrig talt timer eller gået op i løn – jeg har bare nydt mit arbejde. SÅ jeg kunne jo godt arbejde solen sort fordi jeg var jo bare.

Jeg har jo så meget senere i mit liv fundet ud af at jeg ALTID har været menneske på arbejde. Jeg har altid bare været i mig og i den grad både været sårbar og ærlig og ikke særlig politisk – og i den grad også fået nogle tæsk. Essensen i det er at jeg ALTID har stået ved mig selv – pånær en gang – og her gik det galt. Det var da jeg blev udnævnt til leder i 2008. Lige der da mistede jeg alt mit nærvær og forsøgte bare at være den PERFEKTE leder – hvilket selvfølgelig resulterede i en ordentlig rutchetur – for det jeg søgte efter fandtes jo ikke – men det var jo det jeg sammenlignede mig selv med hver dag………..
Dette blev starten til mit fokus på min mission: Få mennesket ind i ledelsen.

Hvorfor er det så vigtig? Det er det fordi det er så meget nemmere at være sammen med andre mennesker, interagere med andre mennesker, være kreative sammen med andre mennesker, tænke ud af boksen med andre mennesker – når vi ikke skal have fokus på at opføre os som vi tror andre forventer. Hvis vi kan bruge alle vores kræfter på blot at være os selv – så vil vi nå nye højder i erhvervslivet – alt ville blive mere dynamisk og måske ville stress ikke være et issue?

hlb@twominds.dk
+45 20444471